Erfaring fra d. 14/11

Aktuelt arbejder jeg med en familie, som har en yderst udfordret datter. Det har kommunen anerkendt og har bevilliget hende, forskellige støtteforanstaltninger. Kommunen har, på et møde i start oktober, varslet at der kommer til at ske ændringer med disse støtteforanstaltninger. Herefter har familien ikke hørt noget fra kommunen, og kan ej heller få fat i deres socialrådgiver. Derfor kontakter de mig, da de selvfølgelig er bekymret for fremtiden og enormt frustrerede over ikke at kunne få fat i deres socialrådgiver. Vi er nu i midt november, og jeg kontakter socialrådgiveren, som ikke tager telefonen, jeg lægger en besked på hans telefonsvarer og sender ham en mail. Jeg præsenterer mig som privat socialrådgiver. Han ringer tilbage en time efter.

Jeg kan blive rystet over, at der er behov for mig som privat socialrådgiver, for at familien kan få kontakt til deres socialrådgiver.

Desværre får jeg mange henvendelser, som starter med at de ikke kan få fat i deres socialrådgiver. Når jeg så kontakter socialrådgiveren, svarer de med det samme. Min teori er, at socialrådgiverne godt ved, at jeg kender til lovgivningen og borgernes retssikkerhed og derfor svarer de med det samme.